Generelle oplysninger
Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på praesidentgulve.dk – herefter også kaldet “Præsident Gulve”.
Når du handler hos os, er alle transaktioner omfattet af dansk lovgivning. Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende disse betingelser afgøres af de ordinære danske domstole.
Hjemmesidens ejer
Betaling
Hos Præsident Gulve kan der betales med følgende betalingsmetoder:
- Shopify Payments: Visa, Mastercard, American Express, Maestro, UnionPay, Shop Pay, Apple Pay, Google Pay, MobilePay og Klarna
- MobilePay – Læs betingelser
- Apple Pay – Læs betingelser
- Google Pay – Læs betingelser
- Anyday – Læs betingelser
- Klarna – Læs betingelser
- Gavebevis – skal være udstedt af Præsident Gulve og kan ikke ombyttes til kontanter
Aftaleindgåelse
Netbutikken har åbent 24 timer i døgnet. I korte perioder kan visse dele af hjemmesiden dog være utilgængelige på grund af vedligeholdelse.
For at handle på praesidentgulve.dk skal du være fyldt 18 år eller have juridisk ret til at indgå et køb.
Alle priser er angivet i danske kroner inkl. moms og afgifter. Vi forbeholder os ret til at ændre priser uden varsel og tager forbehold for udsolgte varer.
Når du afgiver en ordre via hjemmesiden, modtager du automatisk en ordrebekræftelse pr. e-mail. Når denne er modtaget, er der indgået en bindende aftale. Betalingen gennemføres først, når varen afsendes fra lageret.
Levering
Generelt
Du kan altid afhente din ordre. Kontakt os for information om afhentningslager. Varer leveres med Brink Transport, Danske Fragtmænd eller Dansk Distribution, afhængigt af størrelse og vægt.
Leveringstid
Den forventede leveringstid for lagervarer med standardlevering er 1-2 hverdage. Ordrer afgivet inden kl. 12.00 mandag-torsdag behandles som udgangspunkt samme dag.
Ordrer afgivet fredag efter kl. 11.00, lørdag, søndag og helligdage behandles normalt førstkommende hverdag. Levering sker på hverdage mellem kl. 07.00 og 17.00, medmindre andet er aftalt.
Ikke-lagerførte varer og skaffevarer leveres på 6-12 uger.
Stykgods og palleforsendelser
Leveringsadressen skal være tilgængelig med almindelig lastbil. Levering sker til første kantsten eller over plant, kørefast underlag såsom fliser, asfalt eller beton.
Chaufføren kan ikke levere over kantsten, trapper, dørtrin, græs, grus eller andet ujævnt terræn.
Priser for levering
- 1.499 kr. under 5.000 kr. — fri fragt fra 5.000 kr.
- Fri fragt gælder ikke til ikke-brofaste øer. Leveringsprisen til disse destinationer oplyses efter aftale.
- Levering til Grønland og Færøerne sker efter aftale med kundeservice.
Opbevaring af trægulv
Hvis du ikke er klar til at modtage gulvet på det aftalte tidspunkt, tilbyder vi opbevaring i op til 4 uger uden beregning. Herefter opkræves 150 kr. pr. palle pr. måned, medmindre andet er aftalt.
Fragtskade og leveringsfejl
Det er kundens ansvar at kontrollere varen straks ved levering. Synlige skader eller fejlleveringer skal noteres ved modtagelsen, og skjulte skader må ikke føre til, at varen tages i brug før dialog med Præsident Gulve.
Kontakt os hurtigst muligt og gerne inden for 24 timer på info@praesidentgulve.dk med billeder og beskrivelse af skaden.
Momsrefusion
Når en vare føres ud af landet, kan moms refunderes mod fremsendelse af gyldig dokumentation samt kontooplysninger. Der fratrækkes et administrationsgebyr på 10% af momsbeløbet, min. 100 kr. og maks. 400 kr.
Fortrydelse, returnering og ombytning
- Returfrist: 14 dage fra den dag, du modtager varen.
- For fuld refundering skal varen returneres som ny, ubrugt, umonteret og så vidt muligt i original emballage.
- Returnering kan ske med post eller fragtfirma eller ved aflevering på en på forhånd aftalt afleveringslokation.
- Kunden står selv for returlabel og de direkte omkostninger ved returneringen.
- Der opkræves ikke lageropfyldnings- eller genopfyldningsgebyr.
- Ombytning accepteres efter forudgående aftale og afhænger af varens tilgængelighed.
- Refundering behandles hurtigst muligt og senest inden for 14 dage.
14 dages fortrydelsesret
Som forbruger har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager varen. Har du købt flere varer i samme ordre, som leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, du modtager den sidste vare.
Du skal meddele os tydeligt inden fristens udløb, at du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten. Når du har givet besked, har du yderligere 14 dage til at sende eller aflevere varen retur.
Produktets stand
For at få det fulde købsbeløb tilbage skal varen returneres som ny, ubrugt og umonteret og så vidt muligt i original emballage. Du må undersøge varen på samme måde, som du normalt ville kunne i en fysisk butik.
Hvis varen er håndteret mere end nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion, kan der foretages fradrag for den værdiforringelse, som håndteringen har medført.
Sådan returnerer du
Kontakt os altid inden returnering på info@praesidentgulve.dk og oplys ordrenummer samt hvilke varer, du ønsker at returnere.
Returnering kan ske med post eller fragtfirma eller ved aflevering på en på forhånd aftalt afleveringslokation. Kunden er ansvarlig for at bestille returlabel og betale de direkte returomkostninger. Kunden bærer risikoen for varen, indtil den er modtaget af Præsident Gulve.
Vi anbefaler, at varen emballeres forsvarligt, og at du gemmer kvittering samt eventuelt track & trace-nummer. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Refundering
Der opkræves ikke lageropfyldnings- eller genopfyldningsgebyr ved en godkendt returnering.
Ved fortrydelse tilbagebetaler vi alle beløb, vi har modtaget fra dig, herunder udgiften til den billigste standardlevering. Eventuelle ekstra omkostninger, fordi du har valgt en dyrere leveringsform end vores billigste standardlevering, refunderes ikke.
Refunderingen sker med samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved købet, medmindre andet er aftalt. Tilbagebetalingen behandles hurtigst muligt og senest 14 dage efter, at vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde betalingen, indtil varen er modtaget retur, eller du har fremlagt dokumentation for, at varen er afsendt.
Ombytning
Vi accepterer ombytning af varer, der opfylder ovenstående betingelser, efter forudgående aftale og med forbehold for lagerstatus. Kunden betaler som udgangspunkt returomkostninger samt eventuel ny levering. Ved fejl eller mangler gælder reglerne i afsnittet om reklamation.
Returadresse og afleveringslokation
Præsident Gulve ApS
Fabriksparken 19-21
2600 Glostrup
Tlf: +45 31 11 17 99
E-mail: info@praesidentgulve.dk
Retur skal aftales først.
Undtagelser til fortrydelsesretten
Fortrydelsesretten gælder ikke for varer, der er specialfremstillet, tilskåret eller på anden måde tilpasset efter kundens individuelle ønsker eller mål. Det kan eksempelvis være specialbestilte eller tilskårne tæpper og andre produkter, der ikke kan videresælges som standardvarer.
Defekte eller fejlbehæftede produkter
Hvis varen er defekt, beskadiget eller fejlbehæftet, skal du kontakte os hurtigst muligt. Sådanne sager behandles som reklamation og ikke som almindelig fortrydelse. Ved en berettiget reklamation afholder Præsident Gulve de rimelige omkostninger ved returneringen.
Reklamation
Som kunde har du ifølge købeloven 2 års reklamationsret, hvis varen har en fejl eller mangel. Det betyder, at du som udgangspunkt kan få varen repareret eller ombyttet.
Hvis reparation ikke kan ske inden for rimelig tid, kan du i visse tilfælde få afslag i prisen eller pengene tilbage. Reklamationen skal være berettiget og må ikke skyldes forkert brug eller skadeforvoldende adfærd.
Hvordan reklamerer jeg?
Send en e-mail til info@praesidentgulve.dk inden for rimelig tid og gerne inden for to måneder efter, at manglen er opdaget. Vedhæft gerne billeder og en tydelig beskrivelse af fejlen.
Hvis reklamationen er berettiget, refunderer vi rimelige fragtomkostninger. Hvis reklamationen ikke er berettiget, skal du selv afholde udgifterne til transport og undersøgelse.
Klagemuligheder
Ønsker du at klage over et køb fra webshoppen, skal du først kontakte os på info@praesidentgulve.dk.
Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indgive en klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.
Du kan også benytte EU-Kommissionens online klageportal, særligt hvis du er forbruger bosat i et andet EU-land.
Særligt for erhvervsdrivende
For erhvervskunder gælder 6 måneders reklamationsret fra fakturadato. Ombytning eller reparation medfører ikke en ny 6 måneders reklamationsperiode.
Hvis varen anvendes i erhvervsmæssig sammenhæng, kan reklamationsretten helt bortfalde.
Vare kan ikke ved erhvervsdrivende retuneres
Lovvalg og værneting
Køb af varer på praesidentgulve.dk er undergivet dansk ret. Enhver tvist afgøres af de ordinære danske domstole.

