Overgang fra sildebensgulv til fliser: Smukke løsninger ved køkken og entré

Se smukke og holdbare løsninger til overgang fra sildebensgulv til fliser med messing, elastisk fuge og profiler.
Overgang fra sildebensgulv til fliser: Smukke løsninger ved køkken og entré

Overgang fra sildebensgulv til fliser: Smukke løsninger ved køkken og entré er en af de detaljer, der afgør, om et gulv føles gennemført eller “tilpasset”. Her mødes et levende materiale (træ) med en hård, stabil overflade (fliser) på få millimeter, og netop derfor skal både højde, bevægelse, afslutning og rengøringsvenlighed spille sammen. Når overgangen er planlagt rigtigt, får du en rolig linje, der ser bevidst ud og holder sig pæn i daglig brug.

Det er ekstra synligt ved sildebensparket i eg, fordi mønstret har en klar rytme, og fordi mange små stave møder kanten. Ved køkken og entré bliver detaljen desuden belastet af vand, sand, trafik og hyppig rengøring. Derfor bør overgangen tænkes ind, før der bestilles materialer og lægges gulv.

Overgang fra sildebensgulv til fliser: Smukke løsninger ved køkken og entré – sådan planlægger du

Den stærkeste løsning opstår i planlægningen, ikke i sidste øjeblik med en “smart” liste eller en bred profil. Start med at få styr på den færdige gulvhøjde på begge sider. Sildebensgulv kan være 14–22 mm afhængigt af opbygning, og fuldlimning har sin egen toleranceramme. Fliser kan virke tynde i sig selv, men fliseklæb, eventuel membran, afretningslag og gulvvarme kan hurtigt flytte niveauet. Hvis niveauforskellen først opdages efter montering, ender man ofte med en løsning, der skjuler problemet fremfor at løse det.

Målet er som regel en så plan overgang som muligt. I ganglinjer ved køkken og entré vil selv små kanter kunne mærkes under foden og samle snavs. Kan du allerede i undergulvet “regne baglæns” til den færdige højde, kan du ofte nøjes med en smal, elegant afslutning i stedet for en markant rampe.

Dernæst kommer bevægelse. Træ udvider og trækker sig sammen med luftfugtighed, årstid og temperatur—særligt hvis der er gulvvarme. Fliser gør ikke det samme. Derfor må du aldrig låse trægulvet stift mod en flisekant, hvis du vil undgå knirk, kantløft eller sprukne fuger. Den rigtige detalje handler i praksis om at give træet en kontrolleret bevægelsesmulighed, samtidig med at kanten beskyttes og holdes rengøringsvenlig.

Til sidst: mønsterets retning. Sildeben “afslører” skæve linjer. Hvis du er i tvivl om retning og akser, så få styr på det tidligt—gerne før flisefelt og køkkenplacering låses. Se også vores guide Hvilken vej skal sildebensgulvet vende?, så overgangen ikke ender med smalle trekanter og tilfældige snit langs flisekanten.

Overgang mellem sildebensgulv i eg og fliser med præcis afslutning

Løsninger fra sildeben til fliser: hvad fungerer i praksis?

Der findes flere gode måder at lave en overgang trægulv fliser på, men de bedste løsninger tager højde for tre ting: niveauforskel, slid og hvor synlig overgangen er. Typisk ender valget mellem en messingskinne, en elastisk fuge eller en mere klassisk overgangsprofil. Alle tre kan give et flot resultat, hvis de bruges i den rigtige situation og udføres præcist.

Messingskinne gulv: skarp linje og stærk kantbeskyttelse

En messingskinne gulv er blandt de mest gennemførte løsninger, når sildebensparket møder fliser. Den giver en knivskarp afslutning og beskytter samtidig de sårbare endetræskanter, hvor mange sildebensstave er skåret til. Det er en stor fordel i køkken og entré, hvor støvsuger, stoleben, sko og vask ofte rammer kanten igen og igen.

Messing passer særligt godt til eg, fordi metallets varme tone spiller naturligt med træets farver. Overfladen betyder også noget: børstet messing virker roligere og skjuler små brugsspor bedre, mens blank messing står mere markant. I entréer bør du forvente patina og fine ridser fra sand og grus—det er normalt for messing og typisk en del af materialets udtryk.

Det afgørende er monteringen. Skinnen skal ligge helt lige og flugte med færdigt niveau, ellers bliver den enten en mærkbar “kant” eller mister sin beskyttende effekt. Ved lange, synlige overgange i køkkenalrum er tolerancerne små, og her betaler præcisionen sig i det færdige udtryk.

Elastisk fuge: minimalistisk, men kræver perfektion

En elastisk fuge er den mest diskrete løsning ved sildeben til fliser. Her afsluttes træ og fliser mod hinanden med en smal, fleksibel fuge, der kan tage små bevægelser fra træet. Visuelt kan det være meget elegant i moderne indretning, hvor man ønsker rene flader uden metal.

Til gengæld stiller løsningen høje krav til detaljearbejdet. Snittene i både parket og fliser skal være helt skarpe, og fugebredden skal være ens. Særligt ved sildebensmønster vil ujævnheder hurtigt kunne ses, fordi øjet følger linjen. I køkken og entré bør du også være realistisk omkring rengøring: en fuge, der ligger som en lille “rende”, kan samle snavs og fugt, hvis den ikke er udført og dimensioneret rigtigt.

Overgangsprofil: den praktiske løsning ved niveauforskel og renovering

Hvis du ikke kan få fliser og parket helt i niveau, kan en overgangsprofil være den mest fornuftige løsning. Den er mere synlig end en smal skinne eller fuge, men den kan udligne mindre højdeforskelle og beskytte kanterne effektivt. Det er især relevant ved renovering, hvor eksisterende fliser bliver liggende, og du lægger nyt sildebensgulv op til.

En træprofil kan laves i samme træsort og overflade som gulvet, men den bør holdes slank, så den ikke “bryder” sildebensmønsterets lethed. Aluminium er ofte slidstærkt og stabilt, men udtrykket bliver mere teknisk, hvilket typisk klæder entréer og bryggerszoner bedst.

Eg gulv køkken med flisefelt: sådan får du en rolig opdeling

Et klassisk ønske er et eg gulv køkken, hvor sildebenet løber gennem køkkenalrummet, men hvor du ønsker fliser i en praktisk zone ved vask, opvaskemaskine eller kogeplade. Her er det designmæssigt vigtigt, at flisefeltet føles som ét bevidst greb—ikke en række små “laps” i gulvet. Ét veldefineret felt virker mere arkitektonisk og er samtidig lettere at holde pænt.

Placér flisefeltet efter funktion og ganglinjer. Ofte giver det bedst mening, at fliserne dækker den reelle arbejdszone foran skabslinjen, fremfor at følge en tilfældig modulbredde. Har du en køkkenø, kan et flisefelt omkring øen fungere, men det bør måles efter passagebredder og brug, så overgangen ikke ender lige dér, hvor du står mest.

Vil du have en detaljeret gulvovergang, så tænk også flisernes fugebillede ind. Store formater giver færre fuger og et roligere møde mod sildebenets rytme. Små klinker kan være smukke, men de kræver mere koordinering, så der ikke opstår “tilfældige” møder mellem flisefuger og overgangslinjen. Her kan en smal messingskinne være en fordel, fordi den samler overgangen visuelt og beskytter endetræet.

Sildebensparket i eg med flisezone i køkken og elegant overgang

Entré: her skal overgangen kunne tåle vand, sand og hverdag

I entréen er belastningen mere brutal end i resten af boligen. Vådt fodtøj, grus, salt og hyppig rengøring slider hårdt på både overflade og kanter. Et sildebensgulv kan sagtens fungere i entré, men en flisezone lige ved døren gør hverdagen nemmere og forlænger gulvets levetid—særligt hvis du har børn, hund eller en travl hverdag.

Overgangen bør placeres dér, hvor man naturligt stopper og tager sko af. En løsning, der ligger for tæt på døren, ender ofte med at få mest vandpåvirkning præcis i samlingen. I entréen er en messingskinne ofte et stærkt valg, fordi den beskytter kanten og tåler gentagen vask bedre end en helt “åben” trækant. Vælger du elastisk fuge, bør du prioritere en farve, der ikke afslører skidt efter kort tid, og en udførelse der ikke danner en kant, hvor vand kan blive liggende.

Detaljeret gulvovergang: de vigtigste beslutninger, før du går i gang

En flot overgang opstår sjældent af én stor beslutning, men af mange små, som hænger sammen. Få derfor klarhed over den færdige opbygning på begge sider, før materialer bestilles: parkettykkelse, lim eller underlag, flisetykkelse, klæb og eventuelle lag til gulvvarme eller afretning. Beslut derefter tidligt, om du går efter en slank, eksklusiv kantbeskyttelse (typisk skinne), en næsten usynlig løsning (elastisk fuge) eller en profil, der kan udligne niveau og beskytte i en mere “robust” hverdag.

Sørg samtidig for, at træet har sin nødvendige bevægelsesmulighed i samlingen, og planlæg mønsterets akse og skæring, så afslutningen føles rolig. Til sidst: tænk rengøring ind som et krav på linje med æstetik—særligt i entré og ved køkkenets vandzoner.

Hvornår bør du vælge fagmand?

Selv med god planlægning er udførelsen ofte det sværeste. Ved fuldlimet sildebensparket, store fliser, gulvvarme og lange, synlige overgangslinjer er præcisionen afgørende, og små afvigelser bliver tydelige. Det samme gælder, hvis undergulvet skal afrettes, eller hvis flisekant og parket skal mødes i en stram detalje med smalle tolerancer.

En fagmand kan også hjælpe med rækkefølgen. Nogle projekter fungerer bedst med fliser først, andre med parket først, afhængigt af højde, profiler og kantdetaljer. Den rigtige rækkefølge gør det enklere at ramme et plant niveau og en pæn afslutning uden “nødløsninger”.

Konklusion

Overgang fra sildebensgulv til fliser: Smukke løsninger ved køkken og entré kræver, at du tænker både æstetik og teknik ind fra start: færdige højder, bevægelse i træet, præcis skæring og en afslutning der kan tåle rengøring og slid. En messingskinne giver en skarp, slidstærk premiumdetalje, en elastisk fuge giver et minimalistisk udtryk med høje krav til udførelse, og en overgangsprofil kan være den praktiske løsning ved niveauforskel i renoveringer. Når detaljen er planlagt og udført korrekt, bliver overgangen en naturlig del af gulvets arkitektur.

Ofte stillede spørgsmål om Overgang fra sildebensgulv til fliser: Smukke løsninger ved køkken og entré

Er en messingskinne bedre end en fuge mellem sildebensgulv og fliser?

En messingskinne er ofte den mest robuste løsning, fordi den beskytter kanten på både træ og flise og giver en meget skarp afslutning. En elastisk fuge kan være flot og minimalistisk, men kræver ekstremt præcis skæring og korrekt fugebredde. I køkken og entré, hvor der er slid, vask og små fugtbelastninger, vælger mange messing for holdbarhed og finish.

Hvor bred skal overgangen mellem trægulv og fliser være?

Ved en overgang mellem trægulv og fliser arbejder man typisk med 3–8 mm afhængigt af løsning, rumstørrelse og gulvkonstruktion. Træ skal kunne bevæge sig, især ved større flader og gulvvarme. En smal messingskinne kan ofte give et visuelt udtryk på 3–5 mm, mens elastiske fuger typisk kræver lidt mere plads for at fungere korrekt.

Kan sildebensgulv i eg lægges helt op til fliser?

Nej, normalt bør eg ikke lægges helt fast mod fliser uden bevægelsesmulighed. Træ udvider og trækker sig sammen med luftfugtigheden, mens fliser er formstabile. Hvis sildebensparketten presses direkte mod flisekanten, kan der opstå knirk, kantløft, revner i fuger eller spændinger i gulvet. Der bør indbygges en kontrolleret overgang med fuge, skinne eller profil.

Ridser en messingskinne i gulvet nemt?

Messing får med tiden små brugsspor og en naturlig patina, især i entré og køkken hvor der er sko, sand og stoleben. Det er ikke nødvendigvis en fejl, men en del af materialets udtryk. Ønsker man et helt blankt look, kræver det polering. Mange vælger børstet eller ubehandlet messing, fordi patinaen passer godt til et klassisk sildebensgulv i eg.

Hvad gør man, hvis der er niveauforskel mellem fliser og sildebensparket?

Små niveauforskelle på få millimeter kan ofte løses med korrekt opbygning af klæb, spartelmasse eller en lav overgangsprofil. Ved større forskel bør undergulvet planlægges før lægning, så fliser, klæb, parket og eventuel gulvvarme ender i samme højde. En synlig overgangsprofil i træ eller aluminium kan være nødvendig, hvis niveauerne ikke kan udlignes forsvarligt.

04/08/2026

Overgang fra sildebensgulv til fliser: Smukke løsninger ved køkken og entré

Se smukke og holdbare løsninger til overgang fra sildebensgulv til fliser med messing, elastisk fuge og profiler.
Overgang fra sildebensgulv til fliser: Smukke løsninger ved køkken og entré

Overgang fra sildebensgulv til fliser: Smukke løsninger ved køkken og entré er en af de detaljer, der afgør, om et gulv føles gennemført eller “tilpasset”. Her mødes et levende materiale (træ) med en hård, stabil overflade (fliser) på få millimeter, og netop derfor skal både højde, bevægelse, afslutning og rengøringsvenlighed spille sammen. Når overgangen er planlagt rigtigt, får du en rolig linje, der ser bevidst ud og holder sig pæn i daglig brug.

Det er ekstra synligt ved sildebensparket i eg, fordi mønstret har en klar rytme, og fordi mange små stave møder kanten. Ved køkken og entré bliver detaljen desuden belastet af vand, sand, trafik og hyppig rengøring. Derfor bør overgangen tænkes ind, før der bestilles materialer og lægges gulv.

Overgang fra sildebensgulv til fliser: Smukke løsninger ved køkken og entré – sådan planlægger du

Den stærkeste løsning opstår i planlægningen, ikke i sidste øjeblik med en “smart” liste eller en bred profil. Start med at få styr på den færdige gulvhøjde på begge sider. Sildebensgulv kan være 14–22 mm afhængigt af opbygning, og fuldlimning har sin egen toleranceramme. Fliser kan virke tynde i sig selv, men fliseklæb, eventuel membran, afretningslag og gulvvarme kan hurtigt flytte niveauet. Hvis niveauforskellen først opdages efter montering, ender man ofte med en løsning, der skjuler problemet fremfor at løse det.

Målet er som regel en så plan overgang som muligt. I ganglinjer ved køkken og entré vil selv små kanter kunne mærkes under foden og samle snavs. Kan du allerede i undergulvet “regne baglæns” til den færdige højde, kan du ofte nøjes med en smal, elegant afslutning i stedet for en markant rampe.

Dernæst kommer bevægelse. Træ udvider og trækker sig sammen med luftfugtighed, årstid og temperatur—særligt hvis der er gulvvarme. Fliser gør ikke det samme. Derfor må du aldrig låse trægulvet stift mod en flisekant, hvis du vil undgå knirk, kantløft eller sprukne fuger. Den rigtige detalje handler i praksis om at give træet en kontrolleret bevægelsesmulighed, samtidig med at kanten beskyttes og holdes rengøringsvenlig.

Til sidst: mønsterets retning. Sildeben “afslører” skæve linjer. Hvis du er i tvivl om retning og akser, så få styr på det tidligt—gerne før flisefelt og køkkenplacering låses. Se også vores guide Hvilken vej skal sildebensgulvet vende?, så overgangen ikke ender med smalle trekanter og tilfældige snit langs flisekanten.

Overgang mellem sildebensgulv i eg og fliser med præcis afslutning

Løsninger fra sildeben til fliser: hvad fungerer i praksis?

Der findes flere gode måder at lave en overgang trægulv fliser på, men de bedste løsninger tager højde for tre ting: niveauforskel, slid og hvor synlig overgangen er. Typisk ender valget mellem en messingskinne, en elastisk fuge eller en mere klassisk overgangsprofil. Alle tre kan give et flot resultat, hvis de bruges i den rigtige situation og udføres præcist.

Messingskinne gulv: skarp linje og stærk kantbeskyttelse

En messingskinne gulv er blandt de mest gennemførte løsninger, når sildebensparket møder fliser. Den giver en knivskarp afslutning og beskytter samtidig de sårbare endetræskanter, hvor mange sildebensstave er skåret til. Det er en stor fordel i køkken og entré, hvor støvsuger, stoleben, sko og vask ofte rammer kanten igen og igen.

Messing passer særligt godt til eg, fordi metallets varme tone spiller naturligt med træets farver. Overfladen betyder også noget: børstet messing virker roligere og skjuler små brugsspor bedre, mens blank messing står mere markant. I entréer bør du forvente patina og fine ridser fra sand og grus—det er normalt for messing og typisk en del af materialets udtryk.

Det afgørende er monteringen. Skinnen skal ligge helt lige og flugte med færdigt niveau, ellers bliver den enten en mærkbar “kant” eller mister sin beskyttende effekt. Ved lange, synlige overgange i køkkenalrum er tolerancerne små, og her betaler præcisionen sig i det færdige udtryk.

Elastisk fuge: minimalistisk, men kræver perfektion

En elastisk fuge er den mest diskrete løsning ved sildeben til fliser. Her afsluttes træ og fliser mod hinanden med en smal, fleksibel fuge, der kan tage små bevægelser fra træet. Visuelt kan det være meget elegant i moderne indretning, hvor man ønsker rene flader uden metal.

Til gengæld stiller løsningen høje krav til detaljearbejdet. Snittene i både parket og fliser skal være helt skarpe, og fugebredden skal være ens. Særligt ved sildebensmønster vil ujævnheder hurtigt kunne ses, fordi øjet følger linjen. I køkken og entré bør du også være realistisk omkring rengøring: en fuge, der ligger som en lille “rende”, kan samle snavs og fugt, hvis den ikke er udført og dimensioneret rigtigt.

Overgangsprofil: den praktiske løsning ved niveauforskel og renovering

Hvis du ikke kan få fliser og parket helt i niveau, kan en overgangsprofil være den mest fornuftige løsning. Den er mere synlig end en smal skinne eller fuge, men den kan udligne mindre højdeforskelle og beskytte kanterne effektivt. Det er især relevant ved renovering, hvor eksisterende fliser bliver liggende, og du lægger nyt sildebensgulv op til.

En træprofil kan laves i samme træsort og overflade som gulvet, men den bør holdes slank, så den ikke “bryder” sildebensmønsterets lethed. Aluminium er ofte slidstærkt og stabilt, men udtrykket bliver mere teknisk, hvilket typisk klæder entréer og bryggerszoner bedst.

Eg gulv køkken med flisefelt: sådan får du en rolig opdeling

Et klassisk ønske er et eg gulv køkken, hvor sildebenet løber gennem køkkenalrummet, men hvor du ønsker fliser i en praktisk zone ved vask, opvaskemaskine eller kogeplade. Her er det designmæssigt vigtigt, at flisefeltet føles som ét bevidst greb—ikke en række små “laps” i gulvet. Ét veldefineret felt virker mere arkitektonisk og er samtidig lettere at holde pænt.

Placér flisefeltet efter funktion og ganglinjer. Ofte giver det bedst mening, at fliserne dækker den reelle arbejdszone foran skabslinjen, fremfor at følge en tilfældig modulbredde. Har du en køkkenø, kan et flisefelt omkring øen fungere, men det bør måles efter passagebredder og brug, så overgangen ikke ender lige dér, hvor du står mest.

Vil du have en detaljeret gulvovergang, så tænk også flisernes fugebillede ind. Store formater giver færre fuger og et roligere møde mod sildebenets rytme. Små klinker kan være smukke, men de kræver mere koordinering, så der ikke opstår “tilfældige” møder mellem flisefuger og overgangslinjen. Her kan en smal messingskinne være en fordel, fordi den samler overgangen visuelt og beskytter endetræet.

Sildebensparket i eg med flisezone i køkken og elegant overgang

Entré: her skal overgangen kunne tåle vand, sand og hverdag

I entréen er belastningen mere brutal end i resten af boligen. Vådt fodtøj, grus, salt og hyppig rengøring slider hårdt på både overflade og kanter. Et sildebensgulv kan sagtens fungere i entré, men en flisezone lige ved døren gør hverdagen nemmere og forlænger gulvets levetid—særligt hvis du har børn, hund eller en travl hverdag.

Overgangen bør placeres dér, hvor man naturligt stopper og tager sko af. En løsning, der ligger for tæt på døren, ender ofte med at få mest vandpåvirkning præcis i samlingen. I entréen er en messingskinne ofte et stærkt valg, fordi den beskytter kanten og tåler gentagen vask bedre end en helt “åben” trækant. Vælger du elastisk fuge, bør du prioritere en farve, der ikke afslører skidt efter kort tid, og en udførelse der ikke danner en kant, hvor vand kan blive liggende.

Detaljeret gulvovergang: de vigtigste beslutninger, før du går i gang

En flot overgang opstår sjældent af én stor beslutning, men af mange små, som hænger sammen. Få derfor klarhed over den færdige opbygning på begge sider, før materialer bestilles: parkettykkelse, lim eller underlag, flisetykkelse, klæb og eventuelle lag til gulvvarme eller afretning. Beslut derefter tidligt, om du går efter en slank, eksklusiv kantbeskyttelse (typisk skinne), en næsten usynlig løsning (elastisk fuge) eller en profil, der kan udligne niveau og beskytte i en mere “robust” hverdag.

Sørg samtidig for, at træet har sin nødvendige bevægelsesmulighed i samlingen, og planlæg mønsterets akse og skæring, så afslutningen føles rolig. Til sidst: tænk rengøring ind som et krav på linje med æstetik—særligt i entré og ved køkkenets vandzoner.

Hvornår bør du vælge fagmand?

Selv med god planlægning er udførelsen ofte det sværeste. Ved fuldlimet sildebensparket, store fliser, gulvvarme og lange, synlige overgangslinjer er præcisionen afgørende, og små afvigelser bliver tydelige. Det samme gælder, hvis undergulvet skal afrettes, eller hvis flisekant og parket skal mødes i en stram detalje med smalle tolerancer.

En fagmand kan også hjælpe med rækkefølgen. Nogle projekter fungerer bedst med fliser først, andre med parket først, afhængigt af højde, profiler og kantdetaljer. Den rigtige rækkefølge gør det enklere at ramme et plant niveau og en pæn afslutning uden “nødløsninger”.

Konklusion

Overgang fra sildebensgulv til fliser: Smukke løsninger ved køkken og entré kræver, at du tænker både æstetik og teknik ind fra start: færdige højder, bevægelse i træet, præcis skæring og en afslutning der kan tåle rengøring og slid. En messingskinne giver en skarp, slidstærk premiumdetalje, en elastisk fuge giver et minimalistisk udtryk med høje krav til udførelse, og en overgangsprofil kan være den praktiske løsning ved niveauforskel i renoveringer. Når detaljen er planlagt og udført korrekt, bliver overgangen en naturlig del af gulvets arkitektur.

Ofte stillede spørgsmål om Overgang fra sildebensgulv til fliser: Smukke løsninger ved køkken og entré

Er en messingskinne bedre end en fuge mellem sildebensgulv og fliser?

En messingskinne er ofte den mest robuste løsning, fordi den beskytter kanten på både træ og flise og giver en meget skarp afslutning. En elastisk fuge kan være flot og minimalistisk, men kræver ekstremt præcis skæring og korrekt fugebredde. I køkken og entré, hvor der er slid, vask og små fugtbelastninger, vælger mange messing for holdbarhed og finish.

Hvor bred skal overgangen mellem trægulv og fliser være?

Ved en overgang mellem trægulv og fliser arbejder man typisk med 3–8 mm afhængigt af løsning, rumstørrelse og gulvkonstruktion. Træ skal kunne bevæge sig, især ved større flader og gulvvarme. En smal messingskinne kan ofte give et visuelt udtryk på 3–5 mm, mens elastiske fuger typisk kræver lidt mere plads for at fungere korrekt.

Kan sildebensgulv i eg lægges helt op til fliser?

Nej, normalt bør eg ikke lægges helt fast mod fliser uden bevægelsesmulighed. Træ udvider og trækker sig sammen med luftfugtigheden, mens fliser er formstabile. Hvis sildebensparketten presses direkte mod flisekanten, kan der opstå knirk, kantløft, revner i fuger eller spændinger i gulvet. Der bør indbygges en kontrolleret overgang med fuge, skinne eller profil.

Ridser en messingskinne i gulvet nemt?

Messing får med tiden små brugsspor og en naturlig patina, især i entré og køkken hvor der er sko, sand og stoleben. Det er ikke nødvendigvis en fejl, men en del af materialets udtryk. Ønsker man et helt blankt look, kræver det polering. Mange vælger børstet eller ubehandlet messing, fordi patinaen passer godt til et klassisk sildebensgulv i eg.

Hvad gør man, hvis der er niveauforskel mellem fliser og sildebensparket?

Små niveauforskelle på få millimeter kan ofte løses med korrekt opbygning af klæb, spartelmasse eller en lav overgangsprofil. Ved større forskel bør undergulvet planlægges før lægning, så fliser, klæb, parket og eventuel gulvvarme ender i samme højde. En synlig overgangsprofil i træ eller aluminium kan være nødvendig, hvis niveauerne ikke kan udlignes forsvarligt.